Stress hænger tæt sammen med manglen på en autentisk hverdag: En hverdag, hvor du har fokus på din sundhed og selvledelse, så du er i stand til at holde fast i dig selv under udefrakommende omvæltninger.
Stresscoaching er et effektivt redskab til at forebygge og afhjælpe negativ stress. Gennem et forløb med stresscoaching vil du typisk få større fysisk og psykisk overskud, og du vil få redskaber til at finde og tackle de bagvedliggende årsager til din stress.
Et stresscoachingforløb forløber over syv samtaler. Hver samtale varer ca. en time. Under forløbet får vi i fællesskab afdækket dine symptomer på stress, ligesom vi finder en vej til afstresning, som du profiterer af. Det kan fx være meditation eller afspænding. Samtidig ser jeg på sammenhængen til din søvn – og ofte manglen på samme – samt på kost og dagsrytmer.
Under forløbet vil jeg bede dig om at skrive stressdagbog. Det gør jeg, fordi det giver dig et overblik over ting i hverdagen, der særligt trigger din stress, og for at give dig mulighed for at se de mønstre, der er tilstede og forårsager stress. Hvornår får du fx tankemylder, og hvordan kan du strukturere dig ud af denne tilstand?
Prioriterer du dig selv, eller tager du mest hensyn til dine omgivelser; kollegaer og familie? Gennem mentaltræning får du øvet dig i – ved hjælp af underbevidstheden - at løfte dit selvværd og øge din autentiske tilstedeværelse. På dette stadie i forløbet har du ballast til at kunne forebygge tilbagefald i stress, fordi du kender symptomerne og mærker dem tydeligt i kroppen, så snart de opstår.
Læs mere her eller kontakt Malene Goddard Nielsen på tlf. 6052 8129.
Else Alfelts Vej 72d
2300 København s
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Læs mere
Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept