Konfliktmægling
Find ro i konflikterne – skab trivsel og arbejdsglæde
I det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde er konflikter ofte en naturlig del af hverdagen. På bosteder, behandlingssteder, sygehuse og i ældreplejen kan spændinger opstå mellem beboere, medarbejdere og ledelse. Uafklarede konflikter skaber uro, stress og mistrivsel, som kan påvirke både det professionelle arbejde og relationerne mellem mennesker. I dette spændingsfelt kan arbejdspladsen profitere af professionel hjælp fra en upartisk tredjepart, som kan løsne op for stejle standpunkter og skabe gensidig forståelse og vilje til dialog.
Professionel konfliktmægler med 20 års erfaring
Jeg tilbyder konfliktmægling, der skaber langvarige løsninger og styrker relationer. Med 20 års erfaring inden for det pædagogiske og sundhedsfaglige felt har jeg stor erfaring med at arbejde konstruktivt med komplekse konfliktsituationer. Både i leder og personalegrupper og blandt mennesker, hvor særlige behov og udadrettet adfærd kræver en professionel og menneskelig tilgang samt en udvidet forståelse for individets særlige behov.
Jeg hjælper jer med at:
• Forebygge konflikter ved at spotte behov og potentielle udfordringer, før de udvikler sig til et reelt problem.
• Nedtrappe akutte konflikter vha. metoder som behovsregulering, afskærmning og anerkendende dialog.
• Afhjælpe konflikter og styrke samarbejdet gennem mægling og struktureret samtale, der skaber forståelse og respekt for individuelle synspunkter.
• Øge trivsel og ro for både borgere og medarbejdere ved at skabe et positivt og anerkendende miljø.
Metoder til forandring
Jeg er uddannet konfliktmægler ved reCome. Min tilgang bygger på gennemprøvede metoder inden for bl.a. parallelprocesser, behovsteori og målrettet stresshåndtering, men også på intuition og pædagogisk praksis fra mine mange års arbejde med mennesker i særligt sårbare situationer. Jeg arbejder ud fra en helhedsorienteret forståelse af konflikter, hvor jeg ikke kun ser på selve situationen, men også på de underliggende behov og relationer.
Sammen kan vi skabe forståelse og finde vejen frem. Konflikter kan føles svære og opslidende, men de rummer også muligheden for forandring og dybere forståelse. Konfliktmægling er en rejse, hvor begge parter bliver lyttet til med respekt og omsorg. Det handler ikke om at finde ud af, hvem der har ret, men om at opdage, hvad der virkelig betyder noget for jer begge.
En mægler skaber et trygt rum, hvor I sammen kan finde løsninger, der ikke kun løser problemet, men også styrker relationen. Når vi møder hinanden med åbenhed og vilje til at forstå, kan selv de største uenigheder blive vendt til nye begyndelser.
Du behøver ikke stå alene i en konflikt. Der er altid en vej frem, når vi vælger at lytte, forstå og arbejde sammen. Tør du tage første skridt mod forsoning og fælles styrke?
Kontakt mig i dag for en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe jeres arbejdsplads med at finde ro i konflikterne og styrke det sunde arbejdsmiljø.